Ekshaustor, roterende luft- eller gaspumpe, som kan transportere store volumener, men med beskedne trykstigninger. Et karakteristisk eksempel er de gaspumper, som bruges på kulgasværker til afsugning af gassen fra retorterne og til videre transport af gassen gennem rensningsprocesserne til gasbeholderen.