Eksarch er en betegnelse for en biskop i den ortodokse kirke med myndighed over større områder (eksarchater) og med fuldmagt fra patriarken.

Faktaboks

Etymologi
Ordet eksarch kommer af græsk exarchos 'anfører', af exarchein 'begynde på, være den første'.

Titlen er overtaget fra den byzantinske embedsmandstitulatur og blev bl.a. brugt i 500-700-tallet for provinsstatholdere i grænseområder som Ravenna i Italien og Karthago i Nordafrika.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig