Ejerlav var en primær administrativ enhed i Danmark indtil 1970.

Faktaboks

Også kendt som

Ejerlag, bylav.

Arealbetegnelse

Ejerlag var fra 1500-tallet betegnelsen for jordejerne (lodsejerne) i en landsby eller en gruppe gårde. Ordet skiftede imidlertid gradvis betydning, således at det fra at omfatte en gruppe personer fra 1806 officielt blev betegnelsen for det areal, som de pågældende personer ejede eller brugte. Normalt var et ejerlag identisk med en landsby, hvori bønderne havde et dyrkningsfællesskab, reguleret ved en byvedtægt. Begrebet ejerlag blev ofte anvendt synonymt med begrebet bylag, dvs. det organ, der skulle organisere dyrkningsfællesskabet.

Flere bebyggelser i samme ejerlag

Et ejerlag kunne dog også omfatte to eller flere landsbyer, hvis de havde fælles dyrkningssystem, eller i enkeltgårdsområderne i Vestjylland udgøre et helt sogn. Der findes dog også eksempler på, at særlig store og komplekse landsbyer kunne bestå af flere ejerlag, ofte kaldet -balle. Hovedgårde var normalt selvstændige ejerlag.

Ejerlav i matriklen

Et ejerlag blev oftest udskiftet samlet, og derfor blev ejerlaget den matrikulære enhed i Matriklen 1844, således at enhver jordejendom i Danmark er defineret og lokaliseret ved et matrikelnummer og et ejerlags- og sognenavn. Den historiske og administrative opbygning af forvaltning uden for købstæderne indtil 1970 var således: ejerlag-sogn, evt. kommune-herred.

Fortegnelser

Fortegnelser over Danmarks ejerlag er udgivet af Kort & Matrikelstyrelsen, og den geografiske udstrækning af de enkelte ejerlag efter Matriklen 1844 fremgår af Atlas over Danmarks administrative inddeling efter 1660 (1984).

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig