Efod var en del af den israelitiske ypperstepræsts rituelle klædning (2. Mosebog, kap. 28). Andre kilder omtaler efoden som en genstand til brug for orakeltagning (fx 1. Samuelsbog, kap. 23) eller som et gudebillede, som Gideon opstillede (Dommerbogen, kap. 8). Man har gættet på en kultisk sammenhæng (i forbindelse med orakler) mellem de tre beskrivelser af efoden.