Edrioasteroider, Edrioasteroidea, uddød gruppe af fastsiddende, ustilkede pighuder; fandtes i Nedre Kambrium (evt. allerede i Øvre Proterozoikum) til Nedre Karbon (570-323 mio. år siden). Den lille, oftest skiveformede krop er cirkulær til femkantet i omrids og med svagt hvælvet overside. Kroppens overflade og sider er dækket af talrige, ofte taglagte skeletplader, og den har kunnet forandre sin form. Munden sidder midt på oversiden.

Et meget karakteristisk medlem af den sen-proterozoiske Ediacara-fauna fra Australien er aftryk af Tribrachidium, som af nogle forskere betragtes som en tidlig repræsentant for edrioasteroiderne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig