Echevin, i Karolingerriget en lovkyndig, der bistod sin lensherre med retsudøvelsen inden for hans domæne. I Frankrig, Nederlandene og Flandern blev echevin med tiden den titel, som tildeltes de rigeste borgere, der af øvrigheden blev udpeget til at varetage retsudøvelsen i byerne. I Frankrig mindskedes embedets betydning gradvis i løbet af 1500-t., og det mistede helt sit indhold med Colberts reformer i 1667.