En dør er en bygningsdel, hvis bevægelige element kaldes plade, blad eller fløj.
Oprindelig var døren blot en åbning i væggen. I Schweiz kender man døre til huse fra yngre stenalder. I Danmark er de ældste kendte trædøre fra jernalderen. De bestod af lodrette planker sammenholdt af tværliggende bræddestykker, revler, som kunne fæstnes direkte til plankerne eller nedfældes i disse, idet revlernes tværsnit var svalehaleformede og drevne (gratede) ind i en tilsvarende not i plankerne.
Efterhånden blev de vandrette revler forbundet med en skrå revle gående skråt ned mod den nederste revle og hængsel. For at opnå stivhed i dørflagen blev senere benyttet smedet jernbeslåning, undertiden med stor dekorativ virkning. Revledøren kunne på forsiden af æstetiske hensyn have rammeværk med fyldninger.
I tiden efter ca. år 1500 gik man over til rammekonstruktioner med fyldninger, som stort set blev forladt i 1930'erne ved overgangen til glatte døre, fremstillet af møbelplade eller af en ramme med let udfyldningsmateriale, dækket (afspærret) af krydsfiner eller træfiberplade.
Døre kan også fremstilles af metalprofiler med glas eller andre udfyldningsmaterialer eller som rene glasdøre af hærdet glas. Dørens symbolske betydning har medført, at den altid er blevet ofret megen omhu, ud over at den har afspejlet enhver tids teknik og viden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.