Dødsårsag. I Danmark blev der i 1994 i alt registreret 62.809 dødsfald. Hjerte-kar-sygdomme og kræft udgør tilsammen to tredjedele af samtlige dødsårsager. Den hyppigste dødsårsag for både mænd og kvinder er hjerte-kar-sygdomme, hvoraf hjertekransåresygdom pga. åreforkalkning med blodprop i hjertet udgør den største andel. Næsthyppigst er kræftsygdomme, som for kvinders vedkommende navnlig udgøres af brystkræft, der er i fortsat stigning. For mændenes vedkommende udgør lungekræft den hyppigste kræftdiagnose. Da der er et stigende antal cigaretrygende kvinder, påregnes lungesygdomme inklusiv lungekræft også at gøre sig gældende i stigende omfang for kvinders vedkommende. Lungekræftens tiltagende hyppighed anses for at være den vigtigste enkeltårsag til stagnationen i udviklingen af danskernes middellevetid.

.

Dødsårsag, den sygdom eller hændelse, der forårsager dødens indtræden. Siden 1871 har det i Danmark været påbudt at afholde ligsyn og udfærdige en dødsattest ved ethvert dødsfald. Ligsynet foretages af en læge, der så vidt muligt skal anføre dødsårsagen. Lægen anfører på dødsattesten den umiddelbare dødsårsag, fx lungebetændelse, og den tilgrundliggende dødsårsag, som kan være andre lidelser eller sygelige tilstande, der har svækket den afdøde, fx lammelser pga. hjerneblødning som følge af åreforkalkning i hjernen. Dødsattesten indsendes via embedslægen til Sundhedsstyrelsen, der siden 1875 har ført statistik over de tilgrundliggende dødsårsager i Danmark. Klassificering af dødsårsager sker på grundlag af en internationalt anerkendt diagnosekode, der bl.a. gør det muligt at foretage internationale sammenligninger og registrere ændringer i dødsårsager.

På verdensplan er de hyppigste dødsårsager følger af dårlig ernæring, infektionssygdomme og ulykker.

Ca. 31 % (2012) af alle dødsfald i Danmark skyldes kræftsygdomme. Hos mænd er lungekræft (ca. 24 %) og prostatakræft (ca. 15 %) de hyppigste årsager til kræftdødsfald. Hos kvinder er det lungekræft (ca. 24 %) og brystkræft (16 %). Antallet af dødsfald pga. kræftsygdomme har været stigende gennem en længere årrække. Dette gælder især lungekræft, men også brystkræft.

I Danmark er hjerte-kar-sygdomme de næsthyppigste dødsårsager og udgør ca. 26 % af alle dødsfald. Hyppigheden af hjerte-kar-sygdomme steg markant frem til 1950 for kvinder og helt frem til 1970'erne for mænd, hvorefter der her i landet som i de fleste vestlige lande er registreret et fald.

Kroniske lungesygdomme udgør ca. 11 % af samtlige dødsfald. Der har de sidste 40 år været en stigning i dødeligheden på grund af lungesygdomme, navnlig kronisk bronkitis. Ulykker udgør 4 % af samtlige dødsfald, enten som trafikulykker eller faldulykker.

For de fleste sygdomme er dødeligheden den samme over hele Danmark. Dog er hyppigheden af visse sygdomme (specielt lungekræft, kræft i spiserør, kronisk bronkitis og skrumpelever) højest i København. Se også dødelighed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig