Dæmon, god eller ond ånd eller guddommelig magt, som i de fleste religioner er det ondes hjælper i et kosmisk drama.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet dæmon kommer af græsk daimon 'ulykkebringende guddom'.
Dæmon er den oldgræske betegnelse for et gudevæsen, der er mægtigere end mennesker, men af lavere rang end guderne, fx en guddommeliggjort helt, en skytsånd eller en hjælpeånd (daimon). I græsk-romersk tid blev dæmon betegnelse for ånder og halvguder, der beskytter hjemmets arne, slægten og ejendommen.
Efterhånden udvikledes begrebet som betegnelse for onde ånder, der plager mennesker fysisk og psykisk. De tidligste kristne skrifter bruger ordet i denne betydning, men også som betegnelse for hedenske guder.
Dæmonologien i Det Nye Testamente bygger bl.a. på den jødiske apokalyptik, hvor englenes seksuelle omgang med mennesker fødte de onde ånder. Satan blev lederen af denne djævleskare.
Fra 1100-tallet spillede dæmonologien en rolle i kristen kirkekunst, hvor grufulde væsener tilkendes skyld i menneskelig ulykke, lidelse og død.
Senere blev dæmon- og satandyrkelse genstand for inkvisitionens forfølgelse af hekse. Troen på dæmoner lever i dag i satanismen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.