Dåb, en kristen ritus, der tjener til optagelse i menigheden. Den bestod oprindelig i neddykning i vand, hvad der er bevaret i østkirken og genoptaget i baptisme og adventisme; i vestkirken blev den afløst af overøsning med vand. Dåben foretages i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn.
De fleste kristne kirker praktiserer barnedåb, men nogle, fx baptistiske og anabaptistiske trossamfund, anser spædbørns dåb for kirkeligt betydningsløs og benytter i stedet "troendes dåb", evt. i form af gendåb, ud fra hævdelsen af, at den sande kristne dåb forudsætter tilslutning hos dåbskandidaten (voksendåb).
Den kristne dåb, der har sine forløbere i den jødiske proselytdåb og i Johannes Døberens dåb af Jesus i Jordan, beror på den såkaldte dåbsbefaling (Matth. 28,18-20), formentlig en senere menighedsdannelse.
Efter urmenighedens opfattelse handler Gud i dåben med mennesket og giver det del i Jesu død og opstandelse. I dåben giver den troende sig ind under Kristi herredømme, genfødes og får Helligånden, syndernes forladelse og evigt liv.
Forud for dåbens meddelelse går i NT den tro på Kristus, på hvilken der døbes. Derfor er dåben i urkirken primært trosdåb, dvs. i princippet voksendåb.
Barnedåb (for slet ikke at tale om dåb af spædbørn) var med overvejende sandsynlighed ukendt på nytestamentlig tid. Spædbarnedåb kendes fra ca. 200 i Nordafrika og blev almindelig praksis i 300-t., da den augustinske arvesyndslære og kristendommens ophøjelse til Romerrigets statsreligion havde banet vejen teologisk og politisk.
Samtidig etableredes forståelsen af barnedåben som et frelsesnødvendigt sakramente til overvindelse af den arvesynd, der besmitter alle mennesker, inklusive spædbørn.
Barnedåben volder imidlertid vanskeligheder, hvis man samtidig vil fastholde NTs understregning af troen som grundlaget for dåb, idet man da (som fx hos Martin Luther) tvinges til at hævde spædes mulighed for at tro. Omvendt risikerer den baptistiske voksendåbspraksis at reducere dåben til en fortrinsvis menneskelig bekendelseshandling.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.