Dystopi er en negativ skildring af et samfund eller miljø. Det er det modsatte af utopi, der er et idealsamfund. I dystopien skildres samfund med dystre eller skræmmende elementer, ofte henlagt til fremtiden.

Faktaboks

Etymologi
Ordet dystopi er græsk, men af moderne oprindelse. Dystopi kommer af dys- (dårlig) og topos (sted). Ordet er afledt af udtrykket utopi, opfundet af Thomas More. Her kan u- både betegne en nægtelse (gr. ouk) eller noget godt (gr. eu). Utopien er altså et godt sted, som ikke findes, mens dystopien er et dårligt sted.

Fra utopi til dystopi

Hvor begrebet utopi blev opfundet af Thomas More som betegnelse for et opdigtet, velfungerende samfund, opstod dystopi (og sjældnere kakotopi) som en langt senere betegnelse for skræmmende eller mislykkede fremtidssamfund.

Udbredelsen af de to begreber er nøje forbundet til ideen om det moderne fremskridt, men hvor den utopiske litteratur har en lang litteraturhistorie, er dystopien først blevet almindelig som begreb og litterært fænomen i det 20. århundrede.

Dystopiens litteraturhistorie

Berømte eksempler er Aldous Huxleys Fagre nye Verden (1932), Karin Boyes Kallocain (1940), George Orwells 1984 (1949), William Goldings Fluernes herre (1954), Henrik Stangerups Manden der ville være skyldig (1973) og Margaret Atwoods Tjenerindens fortælling (1985) samt Michel Houéllebecqs Elementarpartikler og Underkastelse. Suzanne Collins The Hunger Games kan også nævnes som eksempel på den store udbredelse af dystopisk ungdomslitteratur.

Dystopier har også stor udbredelse som film og tv-serier. Dystopien har oprindelse i den satiriske litteratur, og både Jonathan Swifts Gullivers rejser og Holbergs Niels Kliims underjordiske rejse (1741) kan nævnes som satirer, hvor negative skildringer af opdigtede samfund indgår.

Debatskabende dystopier

Selv om dystopier oftest omhandler fremtidige samfund, tager de næsten altid udgangspunkt i samtidens sociopolitiske forandringer og problemer. Historiske erfaringer fra det 20. århundredes totalitarisme spiller også en væsentlig rolle for genrens udbredelse.

Den dystopiske litteratur er altså kendetegnet ved et stærkt samfundsengagement, og genrens vigtigste værker har ikke blot været debatskabende, men vedbliver at præge den offentlige samtale længe efter deres udgivelse. F.eks. førte afsløringer af omfattende amerikansk internetovervågning i 2013 til en fornyet interesse for George Orwells 1984, ligesom debatten om abort og fertilitet i 2020’erne har bragt Atwoods Tjenerindens fortælling tilbage i fokus.

Tematik og genreblanding

Vigtige temaer i litterære dystopier er politik og religion, familie og civilsamfund, massemedier og -kultur, teknologi og natur. Dystopien deler flere genretræk med science fiction og post-apokalyptisk litteratur. Men hvor post-apokalyptiske fortællinger handler om sammenbrud, skildrer mange dystopiske fortællinger ordnede fremtidssamfund, hvis stabilitet beror på undertrykkelse.

Utopi og dystopi

Sondringen mellem fremskridtsoptimistiske utopier og mere pessimistiske dystopier er ikke altid indlysende, eftersom det ofte er tvetydigt om fiktionens fremtidsscenarier er ønskværdige eller ej. Derfor bruges utopi og science fiction ofte som mere neutrale samlebetegnelse for alle slags skildringer af fiktive samfund.

Aktuel litteratur

Nyere dansk litteratur er rig på både dystopiske og postapokalyptiske litterære udgivelser såsom Kasper Colling Nielsens Den danske borgerkrig (2013), Dennis Gade Kofods Nancy, Viggo Bjerrings Verdenshjertet og Rakel Haslund Christensens Alle himlens fugle (2020)

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig