dysse

Dysse, Sjælland.

.

Dysse, gravkammer, opført af store sten og ofte med en betydelig dæksten; i Norden er dysser knyttet til den neolitiske tragtbægerkultur. Et dyssekammer, der er omgivet af en rund høj, kaldes en runddysse, mens et eller flere kamre i en lang, rektangulær høj kaldes langdysse. Langdysser kan opnå betragtelige dimensioner med længder på over 100 m. Højene er afgrænset af store, opretstående sten. Mange dyssekamre ses i dag fritstående i landskabet, men oprindelig var de omgivet af en høj. De ældste dysser i Norden opførtes omkring 3500 f.Kr. Kamrene var enkle og firkantede, dannet af fire tonstunge sten. I løbet af et par hundrede år blev dyssekamrene større, opførtes af flere sten og fik en afrundet form. En stenbygget gang blev tilføjet for at lette adgangen til kammeret. Gravlæggelser fra de tidligste dysser synes at vise, at de oprindelig var beregnet til kun én person, som skulle ligge udstrakt på ryggen, omgivet af gravgods, bl.a. lerkar. Hurtigt synes de at være blevet anvendt til gentagne begravelser.

Dyssen kendes fra hele Vesteuropa under betegnelser som dolmen og cromlech. De hører til i neolitikum samtidig med eller tidligere end de nordiske dysser. De ældste dysser stammer fra Bretagne og dateres til første halvdel af 4000-t. f.Kr. Se også jættestue.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig