dysplasi

Dysplasi, forstyrrelse af cellers normale vækst, hvorved der optræder forandringer i disses udvikling, størrelse, udseende og organisering i væv eller organer. Det kan fx være normale epithelcellers omdannelse til ondartede (maligne) celler, men oftest bruges betegnelsen om forstadier til egentlige ondartede forandringer.

Faktaboks

etymologi:
Ordet dysplasi kommer af dys- og -plasia, afledning af græsk plattein 'forme', dvs. 'misformning'.

Arvelige syndromer med fejludvikling af organer eller af kropsbygningen kaldes også dysplasier som fx hofteledsdysplasi (eller dysplasi), som dog også kan fremkaldes af fejlernæring. Hunderacerne schæfer og collie har været ramt i særlig høj grad pga. deres store popularitet, som medførte et uhensigtsmæssigt avlsarbejde.

¨

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig