Dyoteleter, (af gr. dyo 'to' og afledn. af thelesis 'vilje'), oldkirkelige tilhængere af den anskuelse, at Kristus ikke blot havde både en guddommelig og en menneskelig natur, men også to viljer; modsat monoteleterne, der hævdede, at Kristus havde begge naturer, men kun én vilje.