Dykkercomputer, vandtæt instrument, der fx kan fastspændes på dykkerens underarm, og som primært måler omgivelsernes tryk som funktion af tiden. Med et program, der simulerer kroppens optagelse og udskillelse af kvælstof, beregnes og vises kontinuerligt bl.a. tilbageværende dykketid, hvis trindekompression skal undgås, og om nødvendigt dekompressionsprocedure. Endvidere vises resterende gas fra tidligere dyk samt dybdeprofil for nærværende dyk. Se også dykning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.