Dybgang, angivelse af den dybde, et skibs skrog stikker ned under vandoverfladen. Den varierer efter, hvor meget ladning o.a. der er om bord. Dybgangen aflæses på amningsmærker ved for- og agterstavn og kan ved trim være forskellig for og agter.