Dux, i antikken generelt en fører af fx en militær enhed, og visse romerske kejsere bar også betegnelsen. Under Diokletian blev dux en formel militær titel i forbindelse med kejserens adskillelse af rigs- og militærforvaltningen. Desuden var dux titlen på byzantinske provinsguvernører. Ordet dux bevaredes som doge i Venezia og Genova, hvor det valgte overhoved videreførte de tidligere kejserligt indsatte guvernørers myndighed.