Duit, (nederl., lånt til da. i formen døjt, muligvis beslægtet med stednavneendelsen -tved), deut, døjt, mindste hollandske skillemønt af kobber til en værdi af 1/160 gylden. Mønten, der blev præget i 1600- og især i 1700-t., var udbredt over store dele af verden og også kendt i Danmark, hvor den kunne gælde for 1/4 dansk skilling. Se hollandsk møntvæsen.