Lodden dueurt (Epilobium hirsutum).

.

Dueurt er en slægt i natlysfamilien med ca. 184 arter udbredt i de tempererede zoner, især i Nordamerika. Der kendes ni arter fra Danmark.

Faktaboks

Også kendt som

Epilobium

Slægten består af urter med oftest modsatte, hele blade. Blomsterne er regelmæssige, oversædige og firetallige, kronbladene er hvide til røde og sidder i aks eller klase. Frugten er en kapsel med mange, små frø forsynet med frøuld.

Vor største art er lodden dueurt (lådden dueurt) (Epilobium hirsutum), der er almindelig på fugtige steder. Glat dueurt (E. montanum), kantet dueurt (E. tetragonum) og rosendueurt (E. roseum) er skovplanter, der også optræder som ukrudt i haver. Bladene fra flere arter benyttes til te i Rusland. Arterne danner hyppigt hybrider.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig