At dublere er at skyde to stykker vildt umiddelbart efter hinanden og uden at ændre skydestilling. Man kan både dublere med haglgevær og med riffel.

Det kræver en erfaren skytte at dublere regelmæssigt og selvfølgelig de rette jagtmæssige forhold. En særlig udmærkelse kan skytten få sig, hvis vedkommende formår at dublere skovsnepper. Arten er i forvejen kendt for at være blandt de vanskeligste stykker vildt at nedlægge, da den flyver hurtigt i zig-zag og ofte mellem træerne. At nedlægge en sneppe er derfor en jagtbedrift i sig selv, og at dublere skovsnepper er blandt det fineste, man som jæger kan opnå, da både færdigheder og jagtheld skal være i top. Flere lande inklusive Danmark har deciderede klubber for jægere, der har dubleret snepper. Det kræver typisk to vidner til dubleringen for at blive optaget i klubberne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig