Drømmetydning, tolkning af drømme. Drømme er fra gammel tid forstået som varsler. Moderne tydning ses bl.a. i psykoanalysen; Sigmund Freud betragtede drømmene som "kongevejen til det ubevidste", idet drømmene grundlæggende ses som driftsimpulser.

I jungiansk psykologi tolkes visse drømmebilleder som arketyper, ligeledes som meddelelser fra det ubevidste. I gestaltterapi tolkes ud fra, at alt symboliserer drømmeren selv, fx også landskaber og genstande.

Se også drøm.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig