Foto af drukneulykke
Undersøgelser efter drukneulykke i Skt. Jørgens Sø
Foto af drukneulykke
Af /Ritzau/Scanpix.

Antal danskere, der er druknet i Danmark i årene 1990-2020

1990 212
1991 226
1992 182
1993 158
1994 175
1995 155
1996 131
1997 143
1998 135
1999 135
2000 122
2001 125
2002 112
2003 117
2004 114
2005 94
2006 118
2007 115
2008 96
2009 96
2010 68
2011 72
2012 95
2013 83
2014 89
2015 72
2016 69
2017 76
2018 94
2019 101
2020 97
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, 2022

Drukning er kvælning ved at næse og mund kommer under vand eller anden væske, og at der herved opstår iltmangel. Drukning kan føre til døden, men langt fra alle drukneulykker har en dødelig udgang. Ved overlevelse efter drukning, kan komplikationerne bl.a. være nedsat lungefunktion og hjerneskade.

Årsager til drukning

En person som falder i vandet forsøger at holde vejret, men må opgive efter ca. et minut, hvorefter vand ufrivilligt suges ned i luftvejene. Struben aflukkes af kramper i muskulaturen, hvorefter iltmængden i blodet falder (hypoxi).

I 85-90 % af tilfældene vil aflukningen af struben afslappes, så yderligere væske inhaleres. I de resterende 10-15 % af tilfældene vil struben fortsat være aflukket, så der ikke kan inhaleres mere væske. I retsmedicinen skelnes derfor mellem våd og tør drukning.

Våd drukning

Ved våd drukning, hvor aflukningen af struben afslappes, kommer væsken ned i luftvejene og lungerne, hvor der dannes skum (såkaldt skumsvamp) i luftvejene og omkring munden og næsen.

Tør drukning

Ved tør drukning er der ingen væsentlig inhalation af væske til de nedre luftveje, da der er vedvarende aflukning af struben.

Dødsårsag ved drukning

Dødsårsagen er er i begge tilfælde iltmangel (kvælning) på grund af nedsat lungefunktion. Det menes, at døden nogle gange kan indtræde meget hurtigt på grund af reflektorisk nervechok, som udløses af at inhalere vand. Om vinteren, hvor vandet er koldt, kan nedkøling være en medvirkende dødsårsag.

Langt fra alle druknehændelser har dødelig udgang. Nogle personer kan bjerges op og genoplives med kunstigt åndedræt og hjertemassage. Hver fjerde dansker har været udsat for nærdrukning, især i barndommen.

Antal druknede i Danmark

I Danmark drukner ca. 100 mennesker om året. Omtrent halvdelen sker ved ulykker, og den anden halvdel sker som selvmord. Der er sket et betydelig fald i antallet af druknede, både ved ulykker og selvmord, siden begyndelsen af 1980'erne. På verdensplan er drukning en hyppig dødsårsag, især blandt børn og unge.

Drukneulykker i Danmark

Om sommeren, hvor drukneulykker er lidt hyppigere, kan årsagen være bade- eller bådulykker. Om vinteren kan årsagen være, at en person går gennem en våge i isen. Drukneulykker forekommer også i forbindelse med færdsel på havn og ved dykkerulykker.

  • To tredjedele af druknede i Danmark er over 45 år gamle
  • Børn under 15 år kun udgør kun få procent af druknede
  • Ti procent er udlændinge, især tyske turister og polske fiskere eller sømænd

Alkoholpåvirkning er en kendt risikofaktor for død ved drukning.

Selvmord og drukning

Selvmord skyldes især depression eller anden psykisk lidelse. Det sker, at selvmordere binder sig til tunge genstande eller binder hænder og fødder sammen. Det er er naturligvis vigtigt at afgøre om afdøde selv kan have foretaget denne sammenbinding. Nogle ganske få er drab, som især rammer småbørn.

I omkring en tiendedel af de tilfælde hvor mennesker findes døde i vand, er det ikke muligt at afgøre om dødsmåden er ulykke, selvmord, drab eller naturlig død. Hjertesyge kan få hjertestop mens de er i vandet, og er således ikke døde af drukning. Drabsofre kan blive smidt i vandet for at bortskaffe liget. Hvis et menneske findes død i vandet, bliver sagen derfor undersøgt grundigt. Man kan drukne i selv lavt vand, og nogle selvmord foregår i badekarret.

Drukning i saltvand eller ferskvand

Tidligere blev det antaget ud fra dyreforsøg, at druknede døde hurtigere i ferskvand end i saltvand, fordi der blev indsuget væske fra ferskvand til blodet som følge af osmose, hvor de røde blodlegemer sprængtes (hæmolyse) og deraf elektrolytforstyrrelser og hjertestop (ventrikelflimmer).

Det har dog siden vist sig, at disse fysiologiske forandringer er af mindre betydning, og at døden ikke indtræffer hurtigere i ferskvand end i saltvand.

Symptomer

Overlevende drukningsofre er sædvanligvis bevidstløse, når de reddes til land, og de fleste viser ingen livstegn og har cirkulations- og respirationsstop. Blodet er ofte surere end ved hjertestop af andre årsager (se acidose, blodgasser).

Prognose ved drukning

Der er et vindue på 4-6 minutter hvor en druknet kan genoplives uden at personen får hjerneskade. Drukning er en af de situationer, hvor skindød kan forekomme, og derfor skal genoplivningsforsøg være intensive og langvarige.

Hurtig hjertefunktion efter drukning

Udsigten til at overleve er god hos personer hvor spontan hjertefunktion hurtigt kommer i gang efter ulykken. Nogle af disse patienter kan imidlertid udvikle lungekomplikationer (akut lungesvigt, aspirationspneumoni, lungeødem) og have behov for respiratorbehandling. Disse komplikationer er dog sjældent dødelige.

Sen hjertefunktion efter drukning

Hvis en person genoplives senere, vil der i de fleste tilfælde være blivende en hjerneskade af varierende omfang. Prognosen er dårlig for personer, som stadig har hjertestop ved ankomst til hospitalet, selv om der er udført korrekt hjerte-lunge-redning på ulykkesstedet og undervejs.

Hurtig nedkøling af hjernen i iskoldt vand

Hurtig nedkøling af hjernen gør den mindre sårbar for iltmangel (se hypotermi) og dermed for hjerneskade hos personer i nær-drukneulykker. Det gælder især børn, som hurtigt nedkøles på grund af deres større hudoverflade i forhold til deres kropsrumfang. Fx overlevede en dreng, uden at få hjerneskade, efter at have været under iskoldt vand i 40 minutter og været uden følelig puls i ca. 1 1/2 time.

Obduktion efter drukning

Fundene ved en obduktion efter drukning er typisk, at der kan være skumsvamp i luftvejene og omkring munden og næsen. Der kan også være suget små partikler fra vandet, fx andemad og sand, ned i luftvejene. Ved en typisk våd drukning, hvor der inhaleres vand under drukningen, kan lungerne være lyse i farven og udspilede, og der kan desuden være vand i lungehuler, mavesæk og i bihuler. De lyse, udspilede lunger kaldes på fagsprog emfysema aquosum.

Hvis luftveje og lunger har været udspilede og fyldt med vand, kan der kan være et aftryk af ribbenene på overfladen af lungerne.

Der kan desuden ses sparsomme ligpletter, som ofte er lyse i farven og typisk er lokaliseret i ansigt og på arme og ben, alt efter hvordan liget har ligget i vandet (se nedenfor). Huden på hænder og fødder er rynket. Hvis liget har ligget i vand i nogle uger, kan huden på hænder og fødder blive så løs, at den kan falde af som en handske eller strømpe. På huden kan også ses gåsehud og tænderne kan antage en lyserød farve, hvilket kaldes pink teeth på fagsprog. Efter nogen tid kan fedtvævet omdannes til ligvoks, som på fagsprog kaldes adipocire.

Ved en tør drukning, hvor der ikke inhaleres væske, kan de typiske fund af skumsvamp og væskefyldte lunger mangle. Dette betegnes på fagsprog som en atypisk drukning.

Hvordan en druknet ligger i vandet

Når et lig flyder i vandet, ligger det ofte med hoved, arme og hænder dinglende nedad og kroppen opad på grund af luft i mave- og tarmkanalen og lungerne. Hvis et lig skvulper mod bunden i denne stilling, kan der opstå slibeskader på pande, hænder, knæ og fodrygge.

Flyder eller synker en druknet

Nogle lig vil flyde i vandoverfladen, mens andre synker til bunds. Om et vandlig flyder eller synker, afhænger af mange faktorer, fx saltindholdet i vandet, mængden af luft i lungerne og mave- og tarmkanalen, mængden af fedtvæv og antallet af luftlommer i tøjet. Efter nogen tid indtræder forrådnelsen, hvilket kan få liget til at flyde op til overfladen. Hvis vandtemperaturen er under 4 oC, så indtræder der ikke forrådnelse, og liget bliver liggende på bunden.

Vandlig kan være udsat for angreb af dyr, fx tanglopper, søstjerner og fisk. I lungerne kan der være mikroskopiske kiselalger, og en undersøgelse af algernes artssammensætning kan nogle gange bidrage til at fastslå hvor personen er druknet. En person, som ikke er død af drukningen, kan også have kiselalger i lungevævet. Der kan opstå læsioner på personen efter døden fra fx skibsskruer, isstykker, bådshager, eller før døden fra fx faldet i vandet fra klipper, både eller brodele. Det kan være vanskeligt at afgøre, om åbne læsioner er opstået før eller efter døden ud fra hhv. forekomsten eller fraværet af vævsblødning, da blodet kan udvaskes i vandet.

Hoved, arme og ben kan efterhånden falde af, så kun en torso er tilbage. Både torsoen og lemmer, fx en fod i en sko, kan drive i land. Den gamle betegnelse "en strandvasker" har længe været brugt om et vandlig som findes på stranden. En ukendt druknet skal identificeres gennem retsmedicinske undersøgelser og politimæssig efterforskning, som også er påkrævet for at afgøre dødsmåden.

Så langt kan en druknet drive

Et lig kan drive langt med havstrømmen. I et konkret eksempel drev et lig over 500 kilometer fra Danmark til Norge på 28 dage. Et andet eksempel er, at et skelet i en overlevelsesdragt blev fundet ved Hawaii efter at være drevet fra staten Washington på to år. Ved skibskatastrofer kan mange mennesker drukne samtidig, fx migranter som forsøger at krydse Middelhavet i usikre både. I tilfælde hvor mange drukner på samme tid, bliver det nationale identifikationsberedskab aktiveret.

Læs mere på lex.dk

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig