Drot, den person, der har en hird, fx en fyrste, en dronning (afledt af drot) eller i overført betydning Gud. Drot kendes fra runeindskrifter, men gik i løbet af 1600-t. af brug undtagen i få faste vendinger, fx jorddrot. I 1800-t.s romantik blev ordet genoptaget og brugt bredt, bl.a. i en række salmer i udtryk som "Mørkets Drot" eller "Jesus til Drot".