drone

Droner kan opdeles i typerne fastvinget, roterende vinger og svævende. Fastvingede droner flyver ligesom fly, hvor vingerne sidder fast på kroppen og giver opdrift. Fastvingede droner har en længere rækkevidde, men kræver plads til start og landing. På engelsk betegnes typen fixed wing, forkortet FW.

Roterende vinger dækker over alle slags droner, hvor opdriften kommer fra en eller flere rotorer, der bestående af to eller flere vinger, der sidder på en roterende akse. Hvis der kun er en vandret rotor, betegnes dronen også helikopter-drone. Hvis der er fire rotorer, som f.eks. på DJI Phantom-dronen på billedet, betegnes dronen quadrotor, hvor quad henviser til tallet 4. Droner med roterende vinger har mere begrænset rækkevidde, men kan til gengæld starte og lande lodret. På engelsk betegnes typen rotary wing, forkortet RW.

Svævende droner dækker over alle typer, hvor opdriften kommer fra, at dronens vægt er mindre end den luftmængde, den fortrænger. Balloner, zeppelinere og luftskibe hører til denne kategori. Denne type er relativt sjælden, da de skal være relativt store og er sværere at styre. På engelsk betegnes typen lighter-than-air og forkortes LTA.

Desuden findes typen ducted fan, hvor opdriften kommer fra en propel, der sidder i et rør (duct). Styring af dronen foregår ved at ændre retningen på luftstrømmen, enten ved at bevæge røret eller ved finner i ende af røret.

Der findes en lang række hybrider, hvor disse principper bliver blandet.

Alle droner har brug for fremdrift og opdrift fra en eller flere motorer. Hovedtyperne er elektriske motorer og brændstofmotorer. Den elektriske type bruges normalt på mindre droner, da de er nemmere at bruge, mindre følsomme over for ændringer i omgivelser, og sviner mindre under brug. Ulempen er, at der er behov for et relativt stort batteri, som skal oplades korrekt, og som ikke tåler stød, lave temperaturer, og som vejer relativt meget. Brændselsceller er begyndt at finde vej til droner, men er stadig i det tidlige stadie. Brændstofmotorer har den fordel, at energitætheden i alle typer flydende brændstof er langt højere end i batterier. Desuden bruges brændstoffet undervejs. Begge dele bidrager til væsentlig længere flyvetid eller alternativt væsentlig højere ydeevne. Brændstofmotorer findes i samme typer som på andre fartøjer, dvs. stempelmotor, wankelmotor og turbinemotor.

Ordet drone bruges normalt som en generel term, ofte i ikke-tekniske sammenhænge og i medierne. I teknisk dokumentation, lovtekster og videnskabelige artikler bruges normalt betegnelsen ubemandet luftfartøj og variationer heraf. Det er ikke unormalt, at engelske betegnelser (f.eks. unmanned aircraft) benyttes, også i danske tekster. Mange benytter ordet drone for elektriske qudrotors.

• modelflyvning