drittel

Drittel. Smørdritler lastes om bord på M/S Dagmar på Englandskajen i Esbjerg Havn. Fotografi fra 1924.

.

Drittel, Dritlen er benyttet inden for en række forskellige områder, fx skillemønt og skriftstøbeteknik (= 1/3 mellemrum).

Faktaboks

etymologi:
Ordet drittel er tysk og betyder 'en tredjedel' af en underforstået hovedenhed.

I Danmark er dritlen kendt både som vægtenhed for smør og som en lille tønde af bøgetræ holdt sammen med pilebånd, der kunne rumme denne vægtmængde smør. Af hensyn til eksporten af smør til England er en drittel lig 112 engelske pund (= 1 cwt = 50,80 kg, se hundredweight). Den officielle levering af smør i dritler (trætønder) ophørte i 1967, da smør i stedet blev eksporteret i papemballager hver indeholdende 1/2 drittel (vægtenheden).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig