driftsøkonomi

Artikelstart

Driftsøkonomi, økonomisk disciplin, som beskæftiger sig med virksomheden og dens økonomiske problemer.

Driftsøkonomi er en samlebetegnelse for en lang række selvstændige delområder, der knyttes sammen, ved at det er forskellige aspekter af virksomhedens økonomiske problemer, der behandles. Der er således ikke nogen egentlig kerne af driftsøkonomisk teori; den fælles baggrund er den almindelige økonomiske teori om forbrugernes og producenternes adfærd på markedet.

De vigtigste driftsøkonomiske discipliner er følgende:

Regnskabsanalysen behandler problemer vedrørende opgørelse af virksomhedens overskud og dens formue. En sådan opgørelse er vigtig af hensyn til de mange personer og myndigheder, der har en interesse i virksomheden, dvs. ejere, ansatte, ledere, skattevæsen mv. En række fundamentale økonomiske problemer knytter sig til en sådan opgørelse: periodeafgrænsning, adskillelse af et års overskud fra foregående og følgende års, værdiansættelse af formuegenstande mv. Regnskabsanalysen omfatter også registreringsmetoden, dvs. bogholderiet.

Produktions- og omkostningsteorien beskæftiger sig med sammenhængen mellem virksomhedens indsats af produktionsfaktorer, råvarer, arbejdskraft mv., og virksomhedens endelige produktionsresultat, herunder bestræbelserne på at gennemføre produktionen med de laveste omkostninger. Den moderne produktionsteori har inddraget computerteknologien via udvikling af produktionsstyringsmetoder. På et mere generelt plan beskæftiger læren om økonomistyring sig med virksomhedens metoder til løbende omkostningskontrol, herunder det interne regnskab, der er virksomhedens måde at registrere omkostninger på og tilordne omkostninger til de enkelte produkter eller afdelinger.

Teorien om afsætningsøkonomi beskæftiger sig med virksomhedens salg af varerne, idet afsætningen betragtes som resultat af virksomhedens samlede valg af politik med hensyn til pris, kvalitet og reklame. Pristeorien omhandler mere indgående problemer vedrørende fastsættelse af prisen under hensyntagen til købernes betalingsvilje og konkurrenternes adfærd.

Den langsigtede virksomhedsøkonomi er grundtemaet i disciplinen investeringsteori, der behandler metoder til afgørelse af, om en økonomisk disposition, der involverer både indtægter og udgifter spredt over mange år, er fordelagtig eller ej. Disse langsigtede vurderinger må derefter suppleres med overvejelser om, hvorvidt kapitalgrundlaget for beslutningerne er til stede eller kan fremskaffes; dette behandles af teorien om finansiering.

Lidt løsere knyttet til den fælles referenceramme, virksomhedens økonomiske problemer, er en række nyere discipliner af sociologisk eller psykologisk art, herunder organisationsteori. Organisationsteori behandler virksomhedens opbygning i afdelinger, dens ledelsesstruktur og ledelse eller management, hvor hovedsigtet drejer sig om de generelle forhold, som er knyttet til ledelse af medarbejdere i en organisation.

I den modsatte retning befinder operationsanalysen sig. Her er det de økonomiske problemer, der er centrale emner, men metoden adskiller sig fra den generelle driftsøkonomiske ved at koncentrere sig om de matematiske aspekter. Her udvikles en række værktøjer til behandling af konkrete problemtyper, fx den bedst mulige placering af et butiksnet, valg af billigste transportplan eller minimering af lageromkostninger, der kan gives en præcis kvantitativ formulering.

Baggrund

Driftsøkonomien som videnskabsgren kan siges at være opstået samtidig med fremkomsten af egentlige virksomheder i senmiddelalderens Norditalien. Fra denne periode stammer grundlaget for regnskabsvæsen, det dobbelte bogholderi, der dengang snarere blev opfattet som matematik eller regnekunst end som økonomisk videnskab.

De fleste delområder af driftsøkonomien er af væsentlig yngre dato, idet deres udvikling var betinget af fremkomsten af den moderne industrivirksomhed. Det interne regnskab opstod i forrige århundrede og blev tilpasset vilkårene i specielt den amerikanske storindustri; som videnskabelig disciplin etablerede internt regnskabsvæsen sig i første halvdel af 1900-t. Det samme gælder den driftsøkonomiske investeringsteori, selvom et af dens væsentlige redskaber, rentesregningen, har været kendt og benyttet i århundreder. Likviditets- og finansieringsaspekterne af virksomhedens økonomiske liv blev først genstand for systematisk behandling op mod midten af 1900-t.

I efterkrigsårene har driftsøkonomien fået mange nye deldiscipliner, ligesom også afgrænsningen til andre fag som ingeniørvidenskab og matematiske discipliner på den ene side og adfærdsvidenskaber på den anden er blevet mere flydende.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig