Drageflyvning, luftsport, som udføres med en drage, hvori piloten er ophængt enten liggende eller siddende i et seletøj, der er fastgjort til dragens tyngdepunkt. Drageflyet, eller Rogallo-vingen efter sin amerikanske opfinder Francis Rogallo, var i starten en trekantet vinge med en næsevinkel på omkring 80° og med enkeltlagssejl, men er gennem årene blevet udviklet til en avanceret vinge. Dragen så dagens lys i slutningen af 1940'erne, og den blev patenteret i 1951 som en sammenklappelig glider. Nogle år senere blev den videreudviklet kommercielt, og i drageflyvningens barndom i 1960'erne blev den brugt af vandskiløbere til flyvninger over vand. Den blev dog hurtigt trukket på land og anvendt som fodstartet glider til bakkenedflyvninger. Efterhånden som dragerne blev mere manøvredygtige, begyndte man også at flyve skræntflyvning.
drageflyvning
Drageflyver ved Kyndeløse, Isefjorden
Sporten
Drageflyvning. Dragen er bygget op om et rørstel af en specielt hård og dog fleksibel aluminiumlegering. Vingeforkanten består af to vingerør (1), der er svingbart monteret i en næseplade (2). Fra samme næseplade udgår kølen (3). Et leddelt tværspær (5) holdes udspændt vha. en stålwire, der er fastgjort til kølen. Dragens styretrekant (4) er fastgjort til kølen, hvor også kingposten (6) er anbragt. Kingposten bærer via stålwirer dragens vinger, når dragen håndteres på jorden. Under kølen er styrebøjlen fikseret med en underrig, der også består af stålwirer. Dragens sejl (7), markeret med punkteret linje, er af Terylene eller Dacron og forsynet med et antal lige og profilerede sejlpinde (8), som tilfører sejlet det ønskede vingeprofil. På tegningen er kun vist nogle enkelte sejlpinde, idet der på en moderne drage kan være monteret flere end 30. Dragen har dobbeltsejl, dvs. at sejlet sammen med sejlpindene danner et hult profil, der bl.a. omslutter tværspæret. Den bageste tredjedel af sejlet består af ét lag. Tværspæret er ophængt flydende, dvs. at vingeprofilet i hhv. højre og venstre side kan differentieres fra hinanden mht. profilets facon.
Ved skræntflyvning eller hang-flyvning (hang-gliding) holdes dragen flyvende på den opvind, der opstår, når vinden blæser ind mod skrænten. Typisk kan der flyves hang, når vindens styrke er mellem 5 og 14 m/s (jævn til hård vind). Ved højere vindstyrker er fornøjelsen tvivlsom.
Bjergflyvning (termikflyvning) er meget udbredt i udlandet, og de fleste startsteder befinder sig i højder på mellem 300 og 1000 m. Da piloten selv skal løbe dragen i gang, har man visse steder i bjergene bygget nedadhældende startramper af træ, således at piloten nemmere kan opnå den påkrævede mindstefart på ca. 20-25 km/h. Ved almindelig ligeud-flyvning vil farten ligge mellem 30 og 50 km/h, men der kan opnås højere hastigheder, hvis piloten ønsker det. Med de nævnte udgangshøjder kan der flyves distancer ved termikflyvning.
Konkurrencer i drageflyvning kan fx være opgaver som 60 km målflyvning på tid eller en flyvning med et eller flere vendepunkter. Ved konkurrenceflyvninger medbringes altid et variometer, der kan vise piloten, om dragen stiger eller synker, endvidere en højdemåler, et kompas samt et landkort over det pågældende område. En faldskærm er også standardudstyr. Et havari i luften er dog yderst sjældent, men kan ske ved kollision med andre drager. Konkurrenceflyvning ved termik praktiseres også i Danmark, men da der ikke findes startsteder med tilstrækkelig højde over terræn, trækkes dragerne op enten vha. et spil eller ved biloptræk. I forbindelse med optræk er en udgangshøjde på 200-300 m ikke ualmindelig.
Organisation og uddannelse
I Danmark er drageflyvere og paraglidere organiseret i Dansk Drageflyver Union (DDU), der er medlem af Danmarks Idræts-Forbund. Unionen havde i 2006 773 medlemmer fordelt på 26 klubber. Klubberne står for uddannelsen af nye elever. Der skoles efter den internationalt godkendte skolings- og klassificeringsnorm Safe Pro (safe progress), der har fem trin; Safe Pro 5 giver adgang til termik- og distanceflyvning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.