Dragefisk
Dragefisken Pterois miles har især siden 2014 optrådt med stadig større regelmæssighed i den østlige del af Middelhavet.
Dragefisk
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Dragefisk er en slægt af farverige dragehovedfisk med forlængede bryst- og rygfinnestråler. Pigstrålerne står i forbindelse med giftkirtler, der afgiver en overordentlig ubehagelig, men ikke livsfarlig gift. De største arter kan blive op til ca. 45 cm lange.

Faktaboks

Også kendt som

Pterois

Der kendes 12 arter, som hører naturligt hjemme i Det Indiske Ocean og i Stillehavet. To arter, Pterois volitans og P. miles, optræder invasivt uden for deres naturlige udbredelsesområde. Førstnævnte har været en populær akvariefisk, og i Florida har udsatte eller undslupne individer formået at danne bestande, som har bredt sig til Det Caribiske Hav, Den Mexicanske Golf og videre ned til Sydamerika. Pterois miles fra Det Røde Hav er for nylig indvandret gennem Suezkanalen til det østlige Middelhav. I 1991 blev den iagttaget ud for Israel, og i 2014 blev den fundet ved Cypern; i dag er den et ret hyppigt syn ved populære græske ferieøer som Rhodos, Kos og Kreta.

Dragefisk lever typisk på koralrev, men ses også på især lodrette klippevægge og ved indgangen til undersøiske huler. Da dragefisk er territoriale, angriber de fx svømmere, der kommer for tæt på deres område.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig