double stout

Double stout, øltype; særlig ekstraktholdig og alkoholstærk udgave af porter eller stout. Fra slutningen af 1700-t. blev denne kraftige øl eksporteret fra England til landene omkring Østersøen. Øltypen opnåede stor popularitet helt ind i det kejserlige Rusland, fx i form af bryggeriet Anchors Imperial Russian Stout og Samuel Smiths Imperial Stout, og den fik flere lokale efterligninger. Carlsberg har siden 1895 brygget den undergærede Imperial Double Stout (Gl. Carlsberg Porter).

I Danmark bruges betegnelserne stout og porter i flæng.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig