Doublé er betegnelse for den bedrift at nedlægge to stykker vildt med to skud, uden at geværet tages fra kinden mellem skuddene. De fleste haglgeværer har to løb. Det er praktisk i forhold til et hurtigt opfølgende skud, og er dygtige skytter kan under rette omstændigheder således nedlægge to stykker vildt umiddelbart efter hinanden. Et særligt skattet doublé er en doublé på skovsnepper. Både er sneppen en vanskelig fugl at nedlægge men de sidder ofte også kun alene i skovbunden. En doublé behøver dog ikke nødvendigvis vedrøre to stykker vildt af samme art. Doublé forekommer oftest på hagljagt men kan også udføres med riffel på andre former for jagt.

Faktaboks

Etymologi
Ordet doublé kommer af fransk doubler 'fordoble'.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig