dopamin

Neurotransmitteren dopamin er bl.a. med til at regulere vores følelse af velbehag og glæde.

.

Dopamin, neurotransmitter, som dannes i hjernens basale områder og i mave-tarm-kanalen. I hjernen har dopamin betydning for fysiske og psykiske funktioner som indlæring, styring af bevægelser, stemningsleje, tankevirksomhed og hukommelse.

Faktaboks

etymologi:
Ordet dopamin er engelsk, fork. af dihydroxyphenyl-ethylamine.

Patienter med Parkinsons sygdom har nedsat indhold af dopamin i hjernens basale områder og behandles med forstadiet til dopamin, lægemidlet Levodopa. Patienter med bipolar affektiv sindslidelse og skizofreni behandles med lægemidler, som hæmmer dopamins funktioner. Se også neurotransmitter.

Misbrug af dopaminstimulerende stoffer som kokain, speed og amfetamin giver hallucinationer og psykoser. Dopamin er en katekolamin.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig