donor

Donor. Donorkortet, som blev indført i 1990, blev i 2001 ændret ved indførelse af to nye afkrydsningsfelter, hvorved man kan tilkendegive, om brug af organer forudsætter pårørendes accept.

.

Donor. Ved at udfylde donorkortet og bære det på sig kan man selv bestemme, om ens organer må bruges til transplantation, når man er død. Derved fritages de efterladte for at træffe en vanskelig afgørelse. Hvis man skifter mening, skal man blot udfylde et nyt donorkort. Donorkort udleveres på apotekerne sammen med en anmeldelse, som kan indsendes til Donorregistret på Rigshospitalet.

.

Donor, individ, der afgiver biologisk materiale: Blod, sæd, æg, vævsdele eller organer, som anvendes til hhv. blodtransfusion, sædinsemination, ægdonation eller transplantation. Organer eller væv fra levende familiedonorer (forældre eller søskende) anvendes ved transplantationer af nyrer og knoglemarv. Organer og væv fra hjertedøde donorer kan anvendes ved transplantationer af nyrer, hud og hornhinder, mens organer fra hjernedøde, men endnu ikke hjertedøde donorer desuden kan anvendes ved transplantationer af fx hjerter, lunger, levere og bugspytkirtler.

Faktaboks

etymologi:
Ordet donor kommer fra engelsk via fransk fra latin donare 'give'.

Der kan ifølge lovgivningen ske donation af væv eller organer fra en afdød, når denne efter sit fyldte 18. år har udtalt sig for transplantationsindgreb. Donation kan derimod ikke finde sted, hvis afdøde har udtalt sig mod transplantationer. Kendes afdødes holdning ikke, eller er afdøde under 18 år, er det afgørende, om afdødes nærmeste pårørende giver samtykke.

Lov om ligsyn, obduktion og transplantation, som blev vedtaget i 1990, blev med virkning fra 1.6.2001 ændret, således at man ved tilkendegivelsen på donorkortet eller tilmeldingsblanketten til Donorregistret kan foretage en afkrydsning, så ens tilladelse til organdonation forudsætter de pårørendes accept. De pårørende skal således være enige i ens beslutning, for at der efter døden må udtages organer. Har man ikke afkrydset i feltet om pårørendes accept, kan de pårørende ikke modsætte sig organudtagelsen. Hvis man tidligere har udfyldt et donorkort, som ikke gav mulighed for afkrydsning af et felt om pårørendes accept, og ønsker at foretage en sådan afkrydsning, kan man udfylde det ny kort eller forny tilmeldingen til Donorregistret. I 2015 var ca. 885.000 nulevende danskere tilmeldt Donorregistret.

I stedet for aktivt at skulle tilkendegive accept af donation har flere lande, bl.a. Sverige, Norge og Østrig, såkaldt formodet samtykke, hvorved man aktivt skal tilkendegive, hvis man ikke ønsker at være organdonor. Pårørende har dog det sidste ord.

Med de kriterier, der anlægges for udvælgelse af patienter til transplantation, er det årlige danske behov 35-40 hjerter, 30-40 levere, 130-140 lunger og ca. 250 nyrer. Ca. 70 danskere får hvert år et nyt organ. Ventelisten omfatter til stadighed ca. 450 personer, mens ca. 20 hvert år dør, mens de står på venteliste.

Da antallet af organer fra donorer er langt mindre end behovet, har man flere steder i verden forsøgt transplantation til mennesker af organer fra andre arter (xenotransplantation), fx aber eller svin. Den utilstrækkelige vævsforligelighed medfører imidlertid, at organerne afstødes. Løsningen kan måske blive gensplejsning af arveanlæggene hos egnede donordyr, således at de af dyrenes gener, der koder for blod- og vævstypeantigener, udskiftes med gener fra mennesker. En sådan grænseoverskridende avl af såkaldte transgene dyr med påfølgende transplantation af deres organer er imidlertid for kontroversiel til, at den kan igangsættes uden lovændringer forudgået af en omfattende folkelig debat.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig