dome - geologisk fænomen

Dome. Øverst ses et rhyolitdome fra Santorini, Grækenland. Nederst en principskitse af et gennemskåret rhyolitdome, der viser, at den siliciumrige lava er sejtflydende og bliver liggende oven på kraterrøret, hvor den danner et løgformet legeme. Domet fra Santorini er eroderet halvt bort, hvorved den indre løgringlignende struktur afsløres.

.

Dome, geologisk betegnelse for en cirkulær eller elliptisk hævningsstruktur eller antiklinal fold, hvor lag eller bjergarter hælder i alle retninger bort fra centrum. Et dome kan være relativt lille, fx hvor den sejtflydende lava under et rhyolitisk vulkanudbrud kun er i stand til at danne et løgformet legeme, rhyolitdome, i vulkanåbningen.

Faktaboks

etymologi:
Ordet dome kommer af fransk dôme 'kuppel', af græsk doma 'hus, tag'.

Et saltdome (saltpude) dannes, hvor saltlag i undergrunden pga. saltets mindre massefylde end de omgivende lag bevæger sig til områder med mindre tryk og dér presser de ovenliggende lag opad. I forbindelse med bjergkædefoldninger kan det krystallinske underlag under dannelse af store, fladtliggende folder, napper, presses op i kilometerstore strukturelle domer som fx i det vestgrønlandske grundfjeld.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig