Dollarisering, den situation, at et land har ladet sin nationale valuta afløse af den amerikanske dollar. Fordelen ved et sådant skridt er især at fjerne eventuel mistillid til landets evne og vilje til at opretholde en stabil valutakurs over for dollaren for dermed at opnå mulighed for en lavere og mere stabil rente end det ellers ville være muligt, i al fald så længe kreditrisikoen på gæld udstedt af indenlandske debitorer er moderat. Ulempen er, at landet herved afskærer sig fra en penge- og valutapolitik bestemt af sin egen situation, samt at seigniorage, dvs. den forbedring af de offentlige finanser, der følger af muligheden for at dække en del af finansieringsbehovet ved udstedelse af ikke-rentebærende penge, forsvinder. Det kan også være en ulempe, at den indenlandske centralbank ikke længere kan tilføre likviditet i krisesituationer til nødlidende indenlandske banker. Dollarisering er sjælden, idet den er begrænset til et par mindre, latinamerikanske lande (Panama og Ecuador); den har dog været diskuteret som en mulighed i lande som Argentina, hvor dollaren er trængt ind i dele af det nationale finansielle system. Andre internationale valutaer end dollaren kan også tænkes at afløse nationale valutaer. Euroen har således de facto afløst nationale valutaer i enkelte lande på Balkan, hvor tilliden til den tidligere valuta af forskellige grunde var væk (Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Kosovo), såkaldt euroisering.