Til venstre ses et kortskallet kranium (brachykefal) og et højre et langskallet kranium (dolikocephal).

Dolikokefal er en hovedform, hvor kraniets bredde er mindre end 3/4 eller 75 procent af kraniets længde. Et langskallet kranium er karakteriseret ved en lang og smal hjernekasse, hvilket vil sige, at hovedet er aflangt eller ovalt, når der ses oppefra. Det modsatte er kortskalle (brachykefal), hvor hovedet er rundt. Det cephaliske indeks anvendes til at udmåle hovedformen.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af græsk doliko- 'lang' og -kefal 'vedrørende hovedet'.

Også kendt som

langskalle, dolikocephal

Antropometri

Illustrering af antropometri. Til venstre ses et eksempel på et langskallet kranium og til højre ses et kortskallet kranium.

I forbindelse med udregning af det cephaliske indeks foretages to mål med en krumpasser: kraniets længde og kraniets bredde. Længden måles mellem det mest fremspringende punkt på panden, glabella, og det mest fremspringende punkt på nakkebenet, opistocranion. Bredden måles mellem tindingerne.

Fysisk antropologi

Det cephaliske indeks blev i 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet tillagt stor betydning indenfor den fysiske (biologiske) antropologi, der i denne periode var meget fokuseret på forskning i de såkaldte raceklassifikationer og -beskrivelser. Der blev bl.a. indsamlet data vedrørende hyppigheden af fysiske træk som hudfarve, hårfarve, øjenfarve, ansigtstræk, hårtype, kropsbehåring, læbernes tykkelse, legemshøjden m.m., og antropometriske mål som det cephaliske indeks i forskellige befolkninger. Denne dataindsamling viste at der, i Europa, var mange langskaller i Skandinavien, på de Britiske øer og i Middelhavsområdet, mens Central- og Østeuropa og samerne i det nordligste Skandinavien havde tendens til kortskallethed.

Arkæologi

Det cephaliske indeks udmåles fortsat som en del af den rutinemæssige undersøgelse af kranier fra arkæologiske udgravninger, og her kan der bl.a. ses variation i kranieformen over tid.

I jernalderen var den danske befolkning udpræget langskallet, hvilket der endnu ikke er fundet en forklaring på. I stenalderen synes der at have været en tendens til kortskallethed. Det sidste bemærkede den tyske læge og antropolog Rudolf Virchow allerede i 1870'erne. Den amerikanske antropolog Carleton Stevens Coon (1904-1981) mente, at det også kendetegnede store dele af den moderne danske befolkning på bl.a. Sydsjælland, og i sin bog The Races of Europe fra 1939 omtaler han en "Borreby-race", opkaldt efter en udgravningsplads.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig