doksologi

Artikelstart

Doksologi er den liturgiske lovprisning af Treenigheden.

Faktaboks

Etymologi

Ordet doksologi kommer af doksa og -logi.

I katolsk liturgi udgør den store doksologi, Gloria in excelsis Deo ('Ære være Gud i det høje', efter Lukasevangeliet, 2,14), det andet led i messens ordinarium. Den lille doksologi, Gloria Patri et Filio et Spiritui Sancto med eftersætningen sicut erat in principio, et nunc et semper, et in saecula saeculorum. Amen. ('Ære være Faderen og Sønnen og Helligånden, som det var i begyndelsen, så nu og i al evighed. Amen.'), blev meget tidligt i liturgisk sammenhæng føjet til salmerne i Salmernes Bog i Det Gamle Testamente som et afslutningsvers.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig