Dogge, de gamle romeres kæmpehunde, som blev anvendt til beskyttelse af folk, proviant og kvæg; heraf den engelske mastiff og kontinentets molosser. I romertiden og middelalderen blev de benyttet som kamphunde og til jagt. Grand danois blev fremavlet ved indkrydsninger med dogger.