Dixieland-jazz
I 1940'erne var der en opblomstring i interessen for den traditionelle New Orleans-jazz. Gruppen her spiller på banjospilleren og guitaristen Eddie Condons klub; det var ét af centrene for især hvide revival-bands. Kornettisten i midten, Wild Bill Davison, besøgte Danmark flere gange senere i karrieren, hvor han bl.a. turnerede og indspillede med Papa Bues Band. På scenen er også Pee Wee Russell, Max Kaminsky, Jack Lesberg, George Brunis, Bud Freeman og Freddie Ohms. Billedet er taget i New York mellem 1946 and 1948.
Af /Library of Congress.

Dixieland er en anden betegnelse for traditionel jazz. Begrebet bliver især brugt om den revival-jazz, der opstod i 1940'erne, spillet i stilen fra den tidlige jazz i New Orleans og Chicago.

Faktaboks

Etymologi

Dixieland eller bare i forkortet form "Dixie" er et folkeligt navn for de amerikanske sydstater. Ordet bruges ofte i en romatiserende eller nostalgisk sammenhæng.

Dixieland – brug og betydning

Ordet "dixieland" blev fra jazzens tidligste år kædet sammen med genren. Fx hed det første jazzband, der blev indspillet (1917) Original Dixieland Jazz Band. Den traditionelle jazz' revival fra 1940'erne og frem trækker ved brugen af begrebet "dixieland" på ideen om de amerikanske sydstater som et mere autentisk oprindelsessted for jazzen.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig