Divination, et af de mest udbredte religiøse fænomener i verden. En almindelig form er astrologi, der antager, at det enkelte menneskes skæbne er underkastet en overordnet styring. Andre hyppigt forekommende typer af divination er drømmetydning (oneiromantik), lodkastning, rådgivning hos de døde (nekromantik), tydning af dyreadfærd, tydning af offerdyrenes indvolde (haruspicium), talmagi (numerologi) og jordvarsler (geomantik). Se også spådom.

Faktaboks

Etymologi
Ordet divination kommer af latin divinatio 'spådomsgave', afledt af divinare 'forudsige', af divinus 'guddommelig', af divus 'gud'.

At tage varsler var en vigtig del af babylonisk kultur (se Babylonien (religion)). I antikkens Rom tog et særligt præsteskab sig af at iagttage himmelfænomener som lyn og hagl, fugles flugt (auspicium) og offerdyrs indvolde. Præsteskabet, quindecemviri sacris faciundis, et kollegium på 15 mænd, definerede, hvad der var prodigia, dvs. begivenheder, som varsler ulykke; for at afværge ulykken måtte der bringes ofre eller sones. Hovedkilden til romersk divination er Ciceros skrift De divinatione, Om spådomskunsten, fra 45 f.Kr., hvis hovedkonklusion er, at divination ikke er mulig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig