distriktsblad

Distriktsblad, dansk bladtype, hyppigt benævnt lokal ugeavis; et distriktsblad henvender sig til et afgrænset område, og indholdet består af annoncer og evt. redaktionelt stof bestemt for dette område. Det udkommer normalt ugentlig og er som regel gratis.

Det tidligste distriktsblad er formentlig Huusposten i København fra 1850. De første distriktsblade var domineret af annoncer, underholdning og evt. lidt lokalt smånyt. En beslægtet form var forsøgene på at oprette bydelsaviser i København, især i 1870'erne.

De første mange år fandtes distriktsbladene kun i de store byer, hvor de supplerede dagbladene med decideret lokalt nyhedsstof. Fra omkring 1900 begyndte enkelte tilsvarende blade at dukke op i provinsen, og efter 2. Verdenskrig tog denne udvikling fart i takt med bladdøden blandt dagbladene. I kraft af bladkoncentrationen fik hvert enkelt dagblad et større område, og deres redaktionelle dækning af de små lokalsamfund blev mindre intens. I samme periode voksede annonceringsbehovet i takt med velstandsudviklingen, samtidig med at dagbladsannoncerne blev for dyre for fx lokale handlende. Tilsammen gav disse tendenser plads til distriktsblade, der koncentrerede sig om et mindre område og havde lavere annoncepriser. Desuden udvidede adskillige distriktsblade det redaktionelle lokalstof. Dermed blev de snart alvorlige konkurrenter til dagbladene, der fra 1960'erne dels selv indførte egne distriktsblade, dels opkøbte eksisterende blade. Omkring 1994 var næsten halvdelen af distriksbladene ejet af dagblade og omkring 2004 drejede det sig om lidt over ²/₃ .

I 1960 var der i alt 275 distriktsblade med et samlet oplag på ca. 1,5 mio, og i 1980 var antallet øget til 350 med et oplag på lidt under 6 mio. I 2003 er antallet faldet til ca. 300, mens det totale oplag er steget til ca 7,5 mio. efter et højdepunkt på lige over 8 mio. omkring 1993.

Stort set alle danske husstande har fra og med 1970 modtaget mindst ét af disse blade hver uge, og de fleste modtager flere. I de seneste år er der desuden kommet regionale blade som Søndagsavisen (1978-) med flere lokale udgaver.

I begyndelsen af 2000 så en ny bladtype dagens lys i Nordjylland med tre blade, der indholdsmæssigt udgjorde en mellemform mellem dags- og distriktspresse med en udpræget lokalt orienteret nyhedsdækning. De var alle abonnementsaviser i modsætning til de gratisomdelte distriktsblade. Ingen af disse aviser blev et år gamle, hvilket efterlod det klassiske distriktsblad som eneste egentligt lokale trykte medie. Fra omkring år 2000 har rollen som egentligt medie for lokalsamfundene afspejlet sig i en organisations navn, og fra 2005 eksisterer en samlende organisation under navnet De Lokale Ugeaviser.