Dispensation, (af lat. dispensatio 'fordeling, administration', af dis- og afledn. af pensare '(af)veje'), undtagelse fra en regel. De retsregler, der regulerer borgernes forhold, er næsten altid generelle; således skal selvangivelser fx ifølge reglerne i skattelovgivningen indgives inden en bestemt frist. Men da virkeligheden er mangfoldig og uoverskuelig, indeholder retsreglerne ofte bemyndigelse til, at et forvaltningsorgan i enkelttilfælde kan dispensere fra den generelle regel.