Disjunktion, betegnelse for det logiske konnektiv "eller", formelt ∨, og for udsagn, hvor "eller" er hovedkonnektiv, fx "det sner eller det regner".

Faktaboks

Etymologi
Af latin disjunctio 'adskillelse', af disjungere 'adskille'.

En disjunktion er sand, hvis mindst ét af de indeholdte udsagn er sandt; ellers er disjunktionen falsk. I logikken opererer man også med den eksklusive disjunktion, som kun er sand, hvis ét og kun ét af de indeholdte udsagn er sandt.

Læs mere i Den Store Danske

udsagnslogik

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig