diplomatisk immunitet

Diplomatisk immunitet, den fritagelse for retsforfølgning og andre indgreb fra de stedlige myndigheders side, som tilkommer fremmede landes ambassader og deres medarbejdere. Ifølge Wienerkonventionen af 1961 om diplomatiske forbindelser har opholdslandets myndigheder ikke adgang til ambassader og diplomatboliger uden repræsentationschefens tilladelse, og ambassadens arkiver og den diplomatiske post er ukrænkelige. Diplomatiske medarbejdere har frihed til at bevæge sig og rejse inden for opholdslandets territorium, dog ikke i zoner, der af sikkerhedshensyn er lukkede for udlændinge. De må ikke anholdes eller tilbageholdes, deres ejendele er fritaget for ransagning og beslaglæggelse, der kan ikke anlægges straffesag og som hovedregel heller ikke borgerlig sag imod dem, og de er ikke forpligtede til at afgive vidneforklaring.

Formålet med immunitet er at sikre de diplomatiske repræsentationers effektive udøvelse af deres virksomhed. Omvendt er deres pligt til at overholde lovene i opholdslandet udtrykkeligt fastslået; i tilfælde af misbrug vil opholdslandet kunne erklære en diplomat persona non grata.