Dhole
Dhole (Cuon alpinus) i Bandhavgarh National Park, Indien.
Dhole
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Dholen er en asiatisk vildhund med rødbrun pels og en mørk, busket hale. Undersiden er lys, nærmest hvid. Den bliver op til 90 cm lang, hvortil kommer en 40-45 cm lang hale. Vægten ligger på 10-15 kg.

Faktaboks

Også kendt som

Cuon alpinus, asiatisk vildhund

Den er udbredt i trope- og bjergskove i Nepal, Indien, Malaysia og på Sumatra. Dholen lever i grupper, sædvanligvis med 5-20 medlemmer. Den er i stand til at nedlægge bl.a. vildsvin og forskellige hjorte. Ud over kød kan den dog også æde bær og anden planteføde.

Det er kun det dominerende par i gruppen, som får unger. Hunnen føder 2-6 unger efter en drægtighedsperiode på 60-63 dage.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig