det ene

Det ene, metafysisk grundprincip hos Platon (hér hedder det dog ideer, Eidos (gr.)) og i platonisk tradition, på linje med det gode og — delvis — det skønne.

Hos Plotin er det ene det højeste princip, den første hypostase, i tilknytning til Platon bestemt som det, der som forudsætning for al erkendelse og eksistens unddrager sig rationel bestemmelse.

Det ene er ét, mens alt andet har enhed som prædikat, dvs. er afhængigt af det ene. Der er således et dialektisk forhold mellem det ene som princip og det, som det er princip for.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig