Det åbne samfund, begreb i moderne politisk filosofi, som først er blevet fremført af den franske tænker Henri Bergson, og som særligt er blevet videreudviklet af den tysk-amerikanske filosof Eric Voegelin.

Det har sine rødder først og fremmest hos Platon, der mente, at menneskets eksistens ikke er et statisk fænomen, men en stadig bevægelse i kampen mellem lys og mørke, mellem det gode og det onde, mellem åben deltagelse i livet og afsondrethed.

Der er tale om en teofani, dvs. menneskets møde med det guddommelige, der kan vises, manifesteres, og hvori menneskets åbenhed over for og stræben efter det transcendentale understreges.

Bergson hævdede, at denne opfattelse af mennesket opstod på samme tid i 500-t. f.Kr. i Grækenland i oldtiden, Israel, Indien, Kina og Persien.

Karl Popper anvender derimod betegnelsen det åbne samfund om et demokratisk samfund, præget af kritisk rationalisme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig