dependens

Dependens, psykologisk begreb, der karakteriserer en persons forhold til nogen eller noget som afhængighed med bibetydningerne uselvstændighed og passivitet.

Dependens af forældre er fra fødslen og i barneårene nødvendig pga. barnets medfødte hjælpeløshed og indebærer en følelsesmæssig tilknytning, som er afgørende for den psykiske udvikling. Fra det første leveår kan dependens vise sig som udpræget separationsangst (adskillelsesangst) og/eller fremmedangst, når barnet overlades til andre end forældrene.

Gennem opvæksten bliver de fleste børn i stigende grad selvstændige. Nogle mennesker bevarer imidlertid dependente personlighedstræk: De har svært ved at være alene, ved selv at træffe beslutninger og ved på egen hånd at løse hverdagens opgaver. Begrebet dependens anvendes ofte om afhængighed ud over det niveau, der i forhold til alder, køn og social rolle er forventeligt.

Dependente træk kan udvikles i alderdommen og ved invaliditet og kan forstærkes i forbindelse med traumer og psykiske kriser. Dependens kan antage psykopatologiske former; det formodes, at indlært hjælpeløshed medfører dependens og underkastelsestilbøjelighed, hvilket igen kan danne basis for depression. I forbindelse med angsttilstande ses undgåelse af angstvoldende situationer, hvilket kan medføre dependens af andre. Ved dependent personlighedsforstyrrelse er der tale om et vedvarende mønster, præget af dependent adfærd, tilbøjelighed til at underlægge sig andre, passivitet i forhold til tilværelsens udfordringer, angst for at blive svigtet og udpræget sårbarhed over for kritik. Misbrug af alkohol, medikamenter og euforiserende stoffer kan i varierende grad være forbundet med en grundlæggende dependens.