I den mest udbredte moderne definition er deontologi en betegnelse for etiske teorier – dvs. teorier om hvordan man bør handle. Ifølge teorierne er der nogle handlinger, det er forkert at udføre, også selvom det ville have de bedste konsekvenser at udføre handlingerne.

Faktaboks

Etymologi

Deontologi kommer af græsk deon ’pligt, nødvendighed’ og afledning af -logi

Deontologi bruges således normalt som modstykke til såkaldt ”konsekventialistiske” teorier, ifølge hvilke den etisk rigtig handling er den, der maksimerer det gode, altså som har de bedste konsekvenser.

Deontologiske teorier kan antage forskellige former, alt efter hvilke handlinger man hævder, det er forkert at udføre. Typiske eksempler på sådanne handlinger vil dog være at skade andre, at lyve, at bryde løfter, eller at slå nogen ihjel.

Et andet typisk træk ved deontologiske teorier er, at de giver tilladelse til, at man lader hensynet til sig selv få større vægt end hensynet til andre, når man skal foretage etiske afvejninger i tilfælde, hvor der er modstridende interesser.

Etisk teori

Inden for den filosofiske etik har diskussionen af deontologi bl.a. drejet sig om, hvordan man kan forklare, at det er forkert at udføre bestemte handlinger – som fx at slå ihjel – samtidigt med, at man finder det acceptabelt at have biler på vejene eller iværksætte store byggeprojekter, når man ved, at begge dele normalt vil føre til, at nogen dermed mister livet.

En måde hvorpå deontologer har prøvet at redegøre for denne forskel, har været at henvise til det såkaldte ”dobbelteffektprincip” ifølge hvilket det kan være tilladeligt at udføre en bestemt handling, der har visse forudsete sideeffekter, men forkert at udføre en handling hvis de samme effekter er intenderede. Ifølge dette princip kan det forklares, at det på den ene side er forkert at slå nogen ihjel, når dette er en intenderet del af ens handling, men samtidigt acceptabelt at have et trafiksystem, hvor folk mister livet. Det sidste anses alene som en forudset sideeffekt (altså en ikke intenderet følge) af at tillade biler på vejene.

En anden central tankegang inden for deontologien, har været at skelne etisk imellem handlinger og undladelser. Ud fra en konsekventialistisk tankegang er der ikke nogen etisk relevant forskel på, om man udfører en handling, eller underlader at udføre en handling, hvis konsekvenserne af handlingen og undladelsen er de samme. I modsætning hertil har deontologer forsvaret det synspunkt, at det er værre at udføre en handling end at foretage en undladelse, selv når konsekvenser i de to tilfælde er identiske. Dette deontologiske princip betegnes som ”handlings- og undladelsesdoktrinen”.

Absolut versus moderat deontologi

Den deontologisk tanke om at der er bestemte typer af handlinger, det er etisk forkert at udføre, har givet anledning til spørgsmålet om, hvor kategorisk sådanne handlingsforbud skal forstås. Vil det fx være forkert for politiet at skyde en terrorist, hvis det er den eneste måde, man kan forhindre, at terroristen dræber hundredvis af uskyldige mennesker?

Sådanne spørgsmål har delt deontologer i to lejre. Såkaldt ”absolutte” deontologer holder fast i, at der er forkert at slå ihjel uanset hvad. Det vil således være forkert at dræbe terroristen. Andre har tilsluttet sig såkaldt ”moderate” udgaver af deontologi, ifølge hvilke det bliver acceptabelt at udføre en handling, der normalt er forkert, når blot konsekvenser heraf er tilstrækkeligt omfattende. Ud fra denne tankegang kommer hensynet til handlingers konsekvenser altså alligevel til at spille en vis etiske rolle, nemlig i ekstreme situationer såsom i tilfældet med terroristen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig