Den liturgiske bevægelse var en teologisk og liturgisk strømning i den romerskkatolske kirke for fornyelse af gudstjenesten; den har rødder i genopdagelsen af den gregorianske koral i 1800-tallet, først i Frankrig (Prosper Guéranger) og Tyskland, hvor den omkring 1. Verdenskrig slog bredt igennem (Odo Casel). I 1947 blev den liturgiske bevægelse officielt understøttet og vejledt af pave Pius 12. i rundskrivelsen Mediator Dei. Indførelsen af nationalsprogene i liturgien efter 2. Vatikankoncil er en frugt af den liturgiske bevægelse.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.