den katolsk-apostolske kirke

Artikelstart

Den katolsk-apostolske kirke var et kirkesamfund grundlagt i 1832 af den skotske presbyterianske præst Edward Irving, hvorfor medlemmerne også kaldtes irvingianere.

Forventningen om Jesu Kristi snarlige genkomst indtog en central plads i kirkens forkyndelse. Menigheden organiseredes efter oldkirkelig model med fire embeder: apostle, profeter, evangelister og hyrder/lærere (jf. Efeserbrevet, 4,11-13); apostlene fik tildelt hver sin "stamme", dvs. sit geografiske område. Gudstjenesten var af højkirkelig karakter med en række elementer fra den romerskkatolske messe. Tungetale, profeti og bønner om Herrens komme viste menighedens karismatiske oprindelse.

Den sidste præst, der var ordineret af en apostel, døde i London i 1971. Dermed ophørte kirkens hierarki med at eksistere, og uden præster kunne kirkens gudstjeneste ikke opretholdes. Kirken udgør ikke længere et levende menighedsfællesskab.

Den katolsk-apostolske kirke kom i 1850'erne til Danmark, hvor menigheden i København, grundlagt i 1861, fik sin hovedkirke i Gyldenløvesgade.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig